Search
Close this search box.

Dyrehavsbakken

DE BEDSTE TING I LIVET GÅR HELDIGVIS ALDRIG AF MODE

I 1583 blev Kirsten Piils Kilde opdaget i hjertet af Jægersborg Dyrehave. Kilden mentes at have helbredende kræfter, og snart valfartedes folk fra nær og fjern mod Dyrehaven i håbet om at blive helbredt for deres sygdomme. Med årene voksede kildens popularitet, og den dengang først et par dage lange kildetid, til at blive en 5 uger lang kildetid, til hurtigt at blive et forsamlingsted for folk og fæ. Gøglere havde nemlig hurtigt set mulighed i at underholde kildens gæster, og pludselig var kilden omringet af alskens seværdigheder i form af mindre boder og stande. I 1840 blev kildetiden udvidet til 8 uger, og dette gav gøglerne mulighed for bygge permanente boder. På denne måde startede Dyrehavsbakken som vi kender den idag – et forsamlingsted for det gode humør og et fristed fra hverdagens stress og jag.

Igennem årene har Dyrehavsbakken været i en rivende udvikling og de gamle boder er over tid blevet moderniseret. Dyrehavsbakken huser idag alt fra store og hæsblæsende forlystelser til mindre autentiske stande og oplevelser. Men heldigvis går visse ting aldrig af mode, og Dyrehavsbakkens traditioner og skikke lever stadig i bedste velgående blandt de mange teltholderfamilier der over årene har sat deres præg på livet i hjertet af Dyrehaven. Vi som familie er selv stolte af at vide at vi i mere end 200 år har haft muligheden for at viderebringe Dyrehavsbakkens traditioner og stemning med målet om at sprede glæde og fornøjelse blandt store som små gæster. Den historie vi har med i bagagen slipper vi aldrig, og vi ynder at føre Dyrehavsbakkens traditioner videre i endnu 200 år.

OPLEV BAKKENS HELT EGNE SYNGEPIGER I BAKKENS HVILE

Bakkens Hvile har eksisteret i 148 år. I al denne tid har stedet kun været drevet af to familier! Brdr. Stefansen trådte deres første skridt ude på Bakken i 1913. De overtog Bakkens Hvile i 1936 med det egentlige formål at lave en større radiobilbane. Planerne blev heldigvis ændret, og vi har stadig i dag glæden af de gæve bakkepiger og deres sjove sange. I Bakkens Hvile kan der synges med på alle de gode gamle melodier, samtidig med at man nyder synet af de flotte kostumer. Men selvom man stædigt holder fast i, og værner om, de snart 150 år gamle traditioner, så skrives der også nye sange til pigerne. På denne måde er der hvert år et nyt og fantastisk show.

Det er garvede bakkesangerinder er i år Sus Mathiasen, Tina Grundwald, Ann Farholt og selvfølgelig Dot Wessman. Dot Wessman er 4. generations teltholder på Bakken og havde i 2016 40 års jubilæum. Dot arbejder hårdt for at lave et fantastisk show år efter år, og har nu gjort det igen. Med Dot’s egne ord “Vi er som Ørkenens Sønner – bare med piger!” Dot har ingen planer om at gå på pension foreløbig, og arbejder altid på at bevarer syngepige traditionen. Bestil billetter her

NYD EN UFORGLEMMELIG AFTEN I SELSKAB MED CIRKUSREVYEN

Cirkusrevyen åbnede for første gang teltdugene i 1935, og har gjort det troligt år efter år siden. 2025 er ingen undtagelse! Med Joy-Marie Frederiksen i spidsen for 3. gang som instruktør, er der igen i år lovning på en fantastisk forestilling! Holdet i år består også af Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Mads Knarreborg og revydebutanten Magnus Haugaard. Revyen har med Joy i spidsen, løftet sig til nye moderne højder, med samme gennemarbejdede profesionelle opsætning som altid. Dertil er det Cirkusrevyens 90 års jubilæums show –  så mon ikke det bliver et brag af et show? Bestil billetter her